Tomater tidligt


Tomater
Tomater, som man selv laver, smager super fantastiske, når blot de får sol, gødning og vand nok. Nu er det jo bare lige ofte sådan, at man ikke altid helt får opfyldt alle de krav, som tomaterne stiller (f.eks. glemmer at vande en enkelt gang eller to, give lidt for meget gødning og visse vasse), og så bliver man temmelig skuffet, når slutproduktet smages. Sorte pletter (giffelråd) ses sjovt nok også ofte, når tomaterne ikke får helt den pleje som de kræver.

Hvorfor så tomater selv?
En af de vigtigste grunde til at lave tomater selv er, at du kan få de helt rigtige tomatsorter, der smager af noget. Vær dog opmærksom på, at de tomatsorter, som fås hos forskellige udbydere f.eks. supermarked og grønthandler, ofte har meget generelle navne såsom busktomat, gul tomat mv., og at grønthandlerne sjældent kommer nærmere ind på, hvordan slutresultatet smager - skuffelsen komme til den tid, du sætter tænderne i tomaten. Det svare lidt til, at man vil ud og købe en gul bil - øhhh men måske er der nogle flere oplysninger, man gerne vil have.
Jeg synes også, at man får et andet forhold til sine tomatplanter, når man begynder helt fra bunden. Der er mulighed for at prøve flere forskellige sorter, og på den måde finde den sort, som man synes bedst om. Og når man nu går rundt en hel sommer og bruger en del tid og energi på at passe tomatplanterne, så er det jo super dejligt, at det bliver en glædelig overraskelse.
Så derfor - skal du denne gang være med helt i front og lave dem selv og være din egen super tomatdyrker - så prøv at være med her. For mit eget vedkommende er bøger blevet læst, og internettet er trevlet igennem om emnet, så nu er jeg KLAR.

Planlægning
Januar/Februar er en god tid til at bestille frø – men det store spørgsmål er, hvilke eller hvilken tomatsorter skal du have? Og der er rigtig mange meninger om, hvilke sorter man bør have. For at komme godt i gang, vil jeg anbefale hjemmesiden http://www.urtehave.dk/tomattest2010.html , hvor du blandt andet kan se, hvilken tomatsort der tidligere har vundet smagstesten i Urtehaven samt få ideer til, hvilke sorter du bare skal prøve som tomatdyrker for at få det bedste grundlag for at vælge netop den tomat, du bedst kan lide.
Jeg vil helt klart foreslå, at du i hvert fald prøver at tage en Gemini tomat (en tidlig tomat) og en Sungold (en sød cherry tomat) samt en eller flere af de andre sorter, der er nævnt nedenunder. En bred smag giver en god dag .
 Jeg ved godt, det kan virke overvældende med alle disse planter og forskellige sorter, og man kan bliver helt rundtosset af alle de navne - men du burde nu være fuldt ud dækket. Men for at få en god oplevelse, må du have flere heste at spille på, for dine smagsløg er ikke de samme som alle andres.
Samtidig er tomatplanter også forskellige i robusthed – nogle tomater er mere sårbare end andre i forhold til at blive angrebet af sygdomme/insekter i løbet af sæsonen - så er det er rigtig godt at have et bredt udvalg.


Forslag til tomatplanter:
·      Gemeni F1: en tidlig tomat (70 dage) og derfor god som startplante; har ikke så meget smag - men  er en hurtig plante
·      Sungold og Favorita F1: små super søde cherrytomater
·      Flavorino F1: en lækker blommetomat
·      Gardeners Delight: en god sherry tomat

Og nu nærmer vi os den tid, hvor du kan og bør bestille frø. Så det er bare ud på nettet og finde netop de sorter, du vil have, til en rimelige i pris – se eventuelt indlæg her. Bestil frøene og gøre klar til plantning. Som jeg har læst et sted, så er frøene ikke sarte, de kan klare at ryge igennem en
grisemave.

Hvornår skal man starte med at så frø?
 
Jeg har flere steder læst, at mange anbefaler, at man skal gå i gang med at plante sine frø i primo/medio marts, så det kommer til at passe med en stigende udendørstemperatur, når planterne er klar til at komme ud. Men igen og igen er jeg stødt på, at de selvsamme personer, der anbefaler det, også skriver, at de selv starter allerede i februar med at så deres frø, så de hurtig kan få modne tomater.
Når nu disse super dyrkere gør det, skulle du måske også prøve at være med på den tidlige start – for det kan tager op til 50 dage fra frø til blomst og igen 50 dage fra blomst til moden tomat, eller sagt på en anden måde, så skal du nok regne med at lægge 2 måneder til det tidspunkt, hvor du sætter dine planter ud, før dine tomater kan plukkes. Og det er altså virkelig længe at vente på sine egne dejlige modne tomater.

I gang
Tag nogle flamingobakker eller plastpotter og fyld dem med såjord (da det er steril)
Dæk frøene med ca. 2 cm såjord og læg gerne hvidt plast/pose over, så sollyset ikke brænder de kommende spirer af, samtidig med at det holder på fugten i jorden.
Da planterne har de bedste vækstbetingelser ved 20-25 grader, anbefales det, at bakkerne og/eller potterne sættes i vindueskarmen. Efter 5-7 dage skulle de nye kimplanter gerne være på vej op.
Når kimplanterne har fået de første 2-3 blade, skal de sættes et mere køligt sted, så de ikke bliver for ranglet pga. for meget varme og for lidt lys.

En lavere temperatur får planten til at vokse langsommere, og forhindrer planten i at blive for ranglet, og planterne skal gerne ende med at se kraftige og sunde ud og med et godt rodnet. Bliver planterne lidt ranglet kan de til foråret graves ned i jorden i drivhuset, så de kommer til at passe i højden i drivhuset; stænglen vil straks slå rod.

Når planten er 5-6 cm høj og har 3-4 blade, bør du potte dem om i 5-6 cm potter med masser af lys og luft omkring. Tomater er grådige planter, og du skal derfor give dem gødning allerede på dette tidspunkt, for at give din plante de bedste muligheder for at blive en kraftig og sund tomatplante.
Planterne kan komme ud i drivhuset omkring maj måned, når nattetemperaturen når over 7 grader eller jordtemperaturen er over 10 grader, så de ikke får kuldechok. Tomatplanterne kan godt tåle korte perioder med lave nattetemperaturer, hvis dagtemperaturen stiger tilsvarende, og planterne kan godt gå i stå ved kulde, men kommer igen – dog måske med lidt senere tomater.
Nu leger vi, at det er blevet maj måned, og du står med dine helt egne tomat planter og kan se frem til tidlige tomater, der skulle smage af noget. Det er da noget af en præstation :-).

Min planlægning
Da jeg helt klart gerne vil have tidlige tomater i år, har jeg allerede nu lavet nogle potter med frø og sat dem i kælderen, hvor der er omkring 15 grader. I kælderen har jeg et enkelt 36 watt lysstofrørsarmatur som lyskilde, hvilket efter andres erfaringer skulle give tilstrækkelig belysning til den første start men brug et dobbelt 2x36.
Når vi når maj måned vil jeg forsøge at sætte planterne ud i drivhuset, hvor jeg vil sikre en nattetemperatur på 5-7 grader, ved at sætte en varmeblæser med termostat ind. Virker det ikke, må jeg­ - som Hornshøj gør det - sætte dem indenfor om natten. Jeg vil løbende skrive om tomatplanternes udvikling her på hjemmesiden – og du er velkommen til at følge med.    

Afslutningsvis kan jeg nævne, at Havenyt.dk har skrevet to super gode artikler om det her emne. Jeg ville gerne have lånt dem og bragt dem her på siden, men det kunne desværre ikke lade sig gøre, hvorfor jeg selv måtte komme til tasterne - hvilket jo også er rimeligt nok. Men du skal ikke snydes, så her er de to link:

- http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/tomat/795.html
- http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/froe_og_saaning/961.html.

           

Kommentarer

  1. Sports Betting - Mapyro
    Bet the moneyline from 1:25 PM to 11:00 gri-go.com PM. See more. wooricasinos.info MapYO kadangpintar Sportsbook features live https://septcasino.com/review/merit-casino/ odds, live streaming, and detailed 메이피로출장마사지 information.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Mos og alger på fliser og belægning

Tomat erfaringer af Camilla Plum