14 maj 2012

Start på drivhus sæson den.29 april 2012






Så kom endelig det varme forår på besøg og vi kan nu komme rigtigt igang med drivhuset og alle de planer vi har lagt.


Personligt erfarede jeg sidste år, at med kanalplader kunne jeg kører med en lille varmeblæser og holde temperaturen over de 2-3 grader om natten, uden det kostede en formue i el. Denne her gang var jeg igen lidt for fedtet med at gå for tidligt igang, hvilket medførte at der blev rigtigt varmt i drivhuset om dagen og Hortensiaen lavede flotte knopper og ville til springe ud slut marts, her skulle blæseren have været på plads.

Men nej, jeg var for nærig og frosten nåede lige at svitse planterne så de er røget en måned tilbage i udvikling, og der var ingen frost de næste 10 dage efter, så jeg havde intet vundet ved vente med at sætte blæseren ud. Nå men det kaldes vist læring at være så fedtet, som man kan se på video'en er de endelig ved at komme i gang igen.

Drivhuset er simpelthen for lille til at opbevare alle de planter og samtidig lave en masse nye, der kommer hvert år flere til -især her i starten og min konen elsker blomster og jeg har  ikke lige fundet af hvordan man stopper hende.



Så hvis du vil have dine krukker og planter klar til den nye sæson, virker det fantastik med at holde drivhuset frostfrit fra marts - april måned, det er kun nogle få timer om natten hvor blæseren går i gang for at holde drivhuset frostfrit, og du vinder bare så meget i den anden ende. Det skal jo lige siges at de kanalplader der sidder i loftet holder godt på den tilførte varme, og om dagen med lidt sol ryger den op på 26 grader og i skyet ligger den på 15 -16 grader. Et virkelig godt indeklima på et så tidligt tidspunkt på året, og din planter honorer også for det.

04 april 2012

Led lys - Status med agurk og tomat stiklinger

Ja var jo helt vild i varmen over den nye Proplant6 lampe, og igen virkede den overbevisende fra start af - men her efter nogle ugers forsøg. Må jeg indrømme at jeg stadig har problemer med at planterne strækker sig for meget i forhold til mine forventninger - der er for meget rødt lys i lampen.



Kan godt se, at man burde startes op med rent blåt lys for at undgå det sker og de forskellige planter reagere også forskelligt på lyset. Og igen har jeg planter der går i stå i udviklingen - vil lave endnu en såning og se om den samme resultat opnås :-) Det skal jo lige siges at der ikke er andet lys til stede i rummet







Her er det så et forsøg 2. med sollys, som der har været en hel del af i den sidste tid, og det er en noget anden højde der er kommet på planterne. Meget bedre her, så nu er der også røget en del tomat og agurk stiklinger ud i drivhuset - hvor der er ca 3-4 grader om natten og 24 om dagen. De klare sig men det går noget langsomt  med væksten pga nattekulden.   


16 februar 2012

Led lys - status

Man forstår det nok ikke helt selv, men det er begyndt at krible under huden, for at komme i gang med den nye sæson og se om nogle af ens planer og drømme kan blive opfyldt i år. Det pragtfulde milde vintervejr er kommet tilbage - super lækkert.

Pladen med Pelargonium - som man kan se vokser de godt
Synes at der har været meget larm ude fra drivhuset af, er overbevist om det er alle spindemiderne og de andre venner der fester for vildt igennem. Kunne næsten hører hvordan de fnes når jeg trådte ind i drivhuset, men nu er der ikke en lyd - med den kulde der har været :-)

Næsten alle frøene til denne sæson er kommet hjem og ligger nu og venter på at blive sået.

Projekt Led lys fungere mere end perfekt og lampen  på 17 watt. dækker rigeligt pladen 90* 150 cm fyldt med Pelargonier og lidt andet - de vokser næsten for hurtigt (fylder meget)

Har købt prikkel jord og vil prøve at så nogle tomater, og se om Led lyset stadig er optimalt - det virker lidt som om Pelargonierne er meget taknemlige ang. lysfarver, og det var tomaterne ihvertfald ikke sidste år - så forsøg 1. med tomatplanter og  Led lys. startes op her i weekenden  og så bliver det spændende at se om fotosyntesen osse sker optimalt her.
Vil gerne vise hvor grøn farve bladene får under lampen









10 februar 2012

Planlægning af drivhuset til den nye sæson

Skal du planlægge din sæson eller bare tage som det kommer ?

Lige pludselig er foråret der - det går stærkt - du skal være godt forberedt. 
Ja det er jo op til en selv, det svare lidt til at skulle ud at rejse, har man en liste til pakning af kufferterne er det lidt sjovere - end at skulle bruge sin tid på huske om der ikke var noget man manglede - ærgre sig over alt det man ikke fik med eller alt for meget.  Betragt det med at planlægge som sjov/leg her i vinteren, og så se om du når nogen af dine mål/delmål.

For os rodehoveder er det et suverænt værktøj.
Du kan dele dine mål op i hovedgrupper først, så find ud af hvad der er vigtigst for dig som eksempel :

Drivhuset (hardware)
  • nye hylder op -vandnings ur -strøm - vand - udvidelse -ventilation
  • lys op - tætning - nye ruder -bestille reservedele - sygdoms bekæmpelse
  • potter, bakker, gødning, jord - vedligeholde - rengøring - bøger -mærkater - ophængning - snore -isolering
Hvilke planter skal du have.
  • bestilling -såtid, hvornår skal de sættes - bytte med nogen
  • liste over farver på blomster du gerne ville have i haven f.eks - tjek op på nye sorter
  • Skal der laves tomat til vinter (Camilla Plum) øko. tomater
  • flere sorter agurker og andet.

Indretning og brug.

  • Du kunne tænke lidt over hvordan du vil bruge dit drivhus i år, måske skal der lægges mere vægt på hygge end effektivitet, eller sæt dig for at bruge 2 aftener ud i drivhuset om ugen. Bare det at gøre sig nogle tanker om det hvert år. gør en lille forskel.
  • Nye dyrkningsmetoder - forsøg du vil lave.
  • måske  skal du have flere hygge ting ind og en suveræn stol/bord til at hygge dig ved. måske plads til at spise derude med familen, ja der er mange ide'er man kan afprøve - hver sæson. Mal et billed og sæt det op i endevæggen - bare kom i gang :-)
Plan Sæsonen 2012

Marts.
Skære bundprofilen til, så kanten ikke er så høj ind/ud af drivhuset skal min: vær 3 cm høj siger fabrikken.

Lave tomatplanter selv indenfor og agurke planter - med vanding i underskålen for at undgå at de rådner op - hertil får de kunstlys, for at for en god start - og senere lys fra vindues karmen hvis der bliver plads

April.
Lille varmeblæser i drivhuset til at holde varmen på 3-4 grader om natten i det tidlige forår, fordi det giver bare så meget forspring for alt der står derude i drivhuset. Og her viser kanalpladerne virkelig deres styrke waaau.
Rengøring af drivhus og fluenet op for alle vinduerne så der er 90 % tjek på hvad der kommer ind og ud, såning af asters i metervis så det tiltrækker svirfluer i hobetal- vandingsanlæg sættes op.

Maj.
Test gødnings anlæg.
Bestille 1 portion rovtæger og finde mariehøns og alle de svirfluer jeg kan fange, sæt dem ind i drivhuset og se om  de kan holdes inde.

Juni.
Bestille rovmider - nu er spindemiderne godt på vej til at kunne lave godt rav i den - det er nu at kampen skal starte - er du ikke klar nu, slår de dig for vildt :-)

Juli.
Ja lige i denne måned raser kampen og så må vi se hvad der ellers er kommet ind af gæster, men kan du klare denne skæbne måned for drivhuset - er det nøglen til succes med at have drivhus i haven.
Så kan jeg ikke skrive mere her i planen - for her ender det normalt i total panik og vilde kampe med skadedyr - der kan få enhver til at svede og græde  :-).


Erfaring:
Forår
Nu er der jo lidt viden fra de forrige 1,5 sæson, der skal danne grundlag for den næsten perfekte plan - der skal rulles ud i sæson 2012

Som kreativt rodehoved har jeg igennem sæsonerne erfaret at jeg mangler ved gud ikke hvad midt i kampens hede, samt helt glemmer hvad det var, det  hele gik ud på. Har set mine haveguru' er planlægge med omhu (eller have folk til det) og nå temmelig mange af deres mål, da de var godt forberedt.  Jeg selv bruger en del tid på at hente, skaffe det fornødende i stedet for at få tingene gjort netop som tingene indtræffer. Derfor er det super med en plan, og ja det kan gå helt galt og planen glemmes mere eller mindre - men du har dog noget tilbage i dit hoved - din grønne kørerplan :-)

20 januar 2012

Led lys Cree


Gør det selv Plantelys
Når du skal bruge Led lys til dine planter er det ikke bare lige meget, hvilket mærke led diode (lys) du bruger. Mange Kina produkter er så ringe i lysudbytte / farver at det er  lige meget at investere i dem, men på den anden side er de rigtige Led dioder meget dyre og man må afgøre "DIY" hvor meget man selv vil gøre for at komme ned i pris pr. lampe. Men det er utrolig vigtigt at hver enkelt Led diode kan give nok lys

Som jeg skrevet før, er de nye CREE dioder et reelt bud på plante lys i deres helt nye udgaver, i den stadig udvikling  af dioder, tyder meget på - nogle helt vilde performans i fremtiden man ikke kan fatte.

Lysets farve.
Nu er vi jo lidt i den tidlige udviklingsfase med Led dioder , så her bruges det meget, at dioden  skal have et farve spektrum på 460 nm (royal blue) samt 640-650 (rød) men igen er der mange meninger om at, man ikke bare kan nøjes med at bruge en slags lys spektra.



Desværre er jeg bange for at man vil erfare at planter er meget forskellige i deres krav om lysfarver, og de godt kan nøjes med mindre men til gengæld bliver mindre stærke i opbygning. Har læst på hamp dyrkernes websted at de skulle tilføre grønt lys også - men kun fremtiden vil vise hvad der bliver mest optimalt for vores planter.


HPS lys

Blåt (royal blue) giver en plante et rigtig godt lys, men fører til lav vækst og fremmer ikke specielt blomster sætning m.m, hvor den røde farve er lige i øjet til netop dette. Men igen viser forsøg at en blanding af lyset kan frembringe forskellig resultater. Normalt anbefaler man 6 rød og  1-3 blå i blandingsforhold. men vil man have noget højde på sine planter bør man undgå helt eller delvist blå som forsøget ovenover viser. Her er lidt data http://www.cree.com/products/pdf/XLampXP-E.pdf til de næste par minutter :-)


Rødt.
Proplant 6
Som man kan se på forsøget ovenover er det virkelig et godt spektre for de  fleste planter, og er det som normalt præger  HPS lamper mest (brugt netop til planter) og en lille smule blåt, men da det her gælder om overvintring er det jo en fordel at planterne ikke vokser for meget og strækker sig. Derfor er den blå farve fortrinligt til formålet. 


Egne erfaringer.


Startede op sidste år og var meget hook på Led - men gik helt kold på ide'en da de slet ikke var kraftige nok (lumen) - og derfor legede jeg istedet lidt med lystofrør og Pelargonier i mit kælderprojekt 90*150 cm bord. Det gik super godt med 2 * 36 watt cool white rør, planterne var før forsøget næste lige til at smide ud pga. ingen lys i lang tid. Men de kom sig om blev pæne, så blev det ene rør pillet ud og kun et enkelt 36 watt kørte, det kørt i 2 mdr. og kunne lige give lys nok men væksten gik i stå og de nye blade blev ikke nær så pæne mere. Så ja der skulle alså ret meget knald på lyset (1500-2000 lumen) før det gav et positivt resultat man kunne bruge til noget.

Spiring af tomat og agurkeplanter.
Det samme lys der havde en god effekt på Pelagonierne  var godt nok ringe til forspiring at tomat og agurkeplanter - det var som om de slet ikke kunne bruge noget af det lys de modtog via lysstofrør og da de havde nået 10 -15 cm i højde nægtede de simpelthen at vokse mere!

Proplant6 17 watt


Her kunne man ved selvsyn se at man ikke havde det rigtige lys til det, og det satte lidt tanker igang om hvor forskelligt krav de enkelte planter havde.

I år er de samme Pelargonier kørt helt ned til sokkeholderne! Denne gang er der endeligt kommet Led pærer  på markedet der virkelig kan give nok lys. Her i startfasen (14 dage) er den  nye pære kørt i 10 timer dagligt og har givet et godt ressultat - planterne skyder helt vildt - men synes at selve voksefasen på bladene er lidt langsomt - og her skyldes det nok de 3 blå led lys bremser væksten lidt. Lyset der er meget kraftigt, ser ud til at kunne dække hele bordet i forhold til sidste år med lysstofrørne.


Er du lidt fix på fingerne med en loddekolbe - er her de rigtige Dioder med godt power på lyset, til dine planter - husk ikke se ind i dioderne.    DIY Dioder Cree (de rigtige) 
Er med på en samhandel :-) vi bliver jo straffet i tolden nå det er over 80 kr. mener jeg at have hørt ?

Jeg vil  beskrive forløbet med den nye Proplant 6 lampe (www.prolys.dk) - første indtryk : gav Pelargonierne vand + gødning 19- 20 grader. og tog plast linsen af 13 januar, og de vokser som besat nu ( var dog ikke meningen) men det viser hvor meget lys den giver med kun 17 watt dioder ialt - utroligt!
20 januar Temp. er faldet i kælder 15-16 grader pga. frost udenfor og det har heldigvis sat en bremser for væksten.
Glæder mig til de næste måneders forsøg med led :-)
Held og lykke derude 





29 december 2011

Plantelys

 Har du overvinterende planter indenfor f.eks fra drivhuset kommer de hurtig i underskud med lys, hvis du ikke har kilometer vis af vindues plads og skal her have et kunstigt tilskud i de lange vintermåneder, for at stå super klar til foråret. Som gl. akvarist har jeg prøvet forskellige typer lysstofrør, pærer og der har været mange frustrationer undervejs, med hensyn til det rigtige lys og kunne give nok  af det til planterne behov - derfor denne artikel.


Nu ser det ud til at LED lys bliver det nye oracel og kan give så meget mere lysudbytte (lumen i den rigtige bølgelængde) i forhold til watt. at det er værd at investere i rent økonomisk, men de er dog lige startet med at komme på højde med lysstofrør og er stadig dyre i indkøb.

Lystofrør med lys i bestemt bølgelængde pris 180.-
Hvor normale lyskilder har et bredt spektrum af lysbølger, kan man specialisere LED lys ganske præcist til formålet - i det her tilfælde til planter.  Og normalt bliver en masse af lyset bølger, ikke brugt optimalt af planterne eller slet ikke, ved mere traditionelle lyskilder - derfor er LED lys fremtidens økonomiske super lys.

Her er lidt teori om lys og hvordan det hele bruges eller ej :- ) - se den evt. hurtig igennem, men giver en et godt indblik i emnet. Kunstig lys  http://www.akvariegødning.dk/index.php/hjem/artikler/43-lys/224-kunstigt-plantelys.html

31 oktober 2011

Hvordan gik sæson 2011

Noget at en blandet start med at lave egne tomater,agurker i foråret, gik fint indtil de rådnede op pga. at der ikke blev vandet nede fra - husk det.

Super oplevelse af at kanalpladerne holdt så godt på varmen om natten i start foråret med en lille varm blæser - kan allerede se hvilken super start  det bliver i sæson 2012. Man kommer så langt med sine planter at de blomster langt tid før og bliver ved igennem sommeren - her kom et drivhus virkelig til sin ret.


Asters
Fandt ud af den perfekte start i drivhuset med tomater og agurker, og den er næsten skudsikker indtil 1 juni. hvor spindemiderne vil prøve at bombe drivhuset tilbage til start. Mener at jeg med fluenettet foran vinduerne og svirrefluer inde i drivhuset er kommet langt, til at have et bedre forsvar, så du ikke bliver angrebet så hårdt og hurtigt - dog vil der nok stadig væk værre behov for rovmider.

Mine tomater kom perfekt hurtig og de blev godt nok lidt tosset, da jeg valgte at plante dem om på ny i starten af foråret, i det nye bed - straffen kom prompte - de holdt en lang pause med at vokse. Så det kan ikke anbefales.

Så indtog de grønne lus drivhuset og det blev meget hårdt for tomaterne at lave frugter, de var overalt i håret og i kaffen (man var aldrig alene). Tomaterne kom trods alt her til sidst i oktober og satte mange grønne tomater - men for sent. Derfor må jeg droppe med at udtale mig om nogen af de tomater jeg har skrevet om - var dog overrasket over en sherry tomat ved navn Evita F1. Der var blevet indkøbt som færdig plante, den var næsten ikke angrebet af lus og de smagte som rigtige tomater - friske og ikke for søde og meget stort udbytte.

Men tomatplanterne fylder enormt og jeg må derfor tage begge langsider i brug til næste år.

Salaten blev ikke så god i år og det varede kun 14 dage så havde lusene overtaget dem totalt, selvom jeg igen og igen prøvede at lave nye - lykkes det aldrig, lusene ville ikke dele salaten med mig. Ved ikke helt hvordan jeg skal løse det til næste år. Men nyttedyr.dk kan ikke undværes helt :-)

Bedet i drivhuset gav ro og god fugtighed til rovmidernes ve og vel, det var alt arbejdet værd og til næste år kommer der lidt heste møg ned igen i bedet og sammen med vandingsanlægget vil det virke fortrinligt igen - kan klart anbefales og så sidder man rigtig godt på det :-)

Vandingsanlægget med gødning har ikke fungeret helt korrekt og må se på hvor det går galt næste år, men at få vand og strøm ind i huset har været en dejligt. Alle nytteplanterne gav ikke noget resultat - så de må være massivt tilstede næste år for at se om det så giver noget.

Alle spindemiderne snorksover i drivhuset efter de hårde kampe vi har haft med hinanden og de venter helt sikkert spændt på hvilke nye tiltag der er blevet planlagt imod dem til næste år:-) jeg skal også lige slikke sårene, før jeg er klar til en ny kamp.

Gødningskuglerne blev ikke prøvet, plus den store tomat kasse - røg udenfor i stedet for bedet. Men næste år vil der primært lagt vægt på at kunne styre nyttedyrene i drivhuset. Det er grundlaget for om det bliver en god sæson eller om det hele bliver spist igen. Jeg må også betragte det som en succes at der er andre der vil have en del af kagen :-). Havde jo udtænkt en superplan med mariehøns som hjælpere - men fandt aldrig rigtig særlig mange - håber det bliver bedre næste år.

Men der er ingen tvivl om at sukkerindholdet har noget at sige om hvor hårdt ens planter blive angrebet af lus. Den teori om at planterne signalere om hvis det er for stort, virker meget overbevisende i denne 2011 sæson.

Alt i alt har det været en spændende sæson og jeg er kommet noget klogere ud af sæsonen, derfor håber jeg, du følger med næste år - hvor den perfekte plan rulles ud :-)








Spindemider og lus del.6


Ja og det bliver så det sidste indlæg om spindemider og lus i år (tak)
Men at det nytter at sætte rovmider ud mod spindemider, er rart at vide. Men det tog godt nok lidt mere end et måned, før det vendte for alvor for agurkeplanterne, derfor er det tvingende nødvendig at starte i juni måned inden det er for sent.  

Har fundet et par rovtæger i super størrelse – så nogle rovtæger er blevet  tilbage, selvom der var åben tagvindue i  mindst en uge i juli måned hvor de fleste stak af  grrrr...

Testforsøget med  gul klæber og skåle med vand rundt om plantestængelen –  havde ingen effekt haft imod spindemider, om de sprang ned med faldskærm oppe fra for at nå planten ved jeg ikke, men alle planterne blev ramt  hårdt. Mit forsøg med koriander har også været negativt og jeg er bange for at der skal være et massivt tæppe nedenunder, før det har nogen effekt overhovedet.

Men en lille ny fidus synes er være kommet ud af sæsonen, der var sået Tagetes  uden for drivhuset , de skulle også virke imod skade dyr, men fandt ud af at de tiltrak svirrefluer uden for drivhuset, der så fløj ind i drivhuset, og deres afkom af laver guffer lus i sig. Så næste år bliver der lavet en hel bane rundt udenfor  rundt om drivhuset, så må vi se om det tiltrækker svirrefluer i hobetal.
Og et hvidt  børnene net til at fange dafnier  m.m skal bruges til at få de Svirer fluer ind i drivhuset med, det bliver sjovt at prøve om det virker. 

Men det allerbedste du kan gøre, er at starte med nyttedyr i starten af juni måned og holde på dem, kan det lykkes ved jeg du kan få en kanon sæson i drivhuset og undgå de værste angreb.

Nu er drivhuset er blevet fyldt med krukker m.m og vinteren banker snart på

Video viser drivhuset Oktober




22 august 2011

Spindemider og Grønne lus del. 5. - sponser Nyttedyr.dk

Nu blev nyttedyrene sat ud den 12 juli - så her er lige hurtig Video status på agurkeplanterne ve og vel i forsøget.

16 august 2011

Status video i drivhuset den. 16 august 2011

Var lige tilbage og ser de video'er fra juni måned nej hvor var det flot i drivhuset :-) - lige nu hersker der mere eller mindre lidt kaos, da planterne prøver at komme i form igen efter angrebet. Det er lidt fantastik at se hvor hurtig det er muligt at få agurkerne på rette spor igen, har været hjemme i en uge og allerede nu skyder agurkeplanten som besat og udvikler agurker langt hurtigere en de nogensinde har gjort. Men der er masser af spindemider på bladene, og de 3 mini agurkeplanter i spande er ved at bukke under for angrebet, havde slet ikke held med de skåle rundt om agurkeplanten som jeg havde købt pokkers!

Nå men er super glad for mit fluenet opsat under tagvinduerne, så er der rigtigt god kontrol med hvad der kommer ind og ud  - kan kun anbefales når du har et lamel vindue, så den nedsatte luftstrøm kan blive udlignet via lamel vinduet(er super) . glæder mig helt vildt til næste år, at afprøve om jeg kan holde rovtægerne inde i drivhuset.

3 tomatplanter er gået op i hat og briller, lusene fik dem ødelagt med deres honning dug, regnede ikke med at planterne kunne bukke under. Den tomatplante der har klaret det bedst er Evita sherry - har ikke lige hørt om den før, men lusene har næsten ikke rørt den og tomaterne er super i smag ikke helt så søde, men de smager af noget. De andre tomatplanter har lidt rigtigt meget og er først nu ved at sætte nye tomater oppe i loftet.



Har fældet et hyldebær træ udenfor drivhuset - er bange for at det er medårsag til mine voldsomme angreb i drivhuset, da det selv er bukket under for luse angreb( de sorte) men tror de har tiltrukket mere end det.
Mine 14 grantræer bliver  også fældet efter 50 år tro tjeneste - de bliver angrebet af sort lus hvert år.




02 august 2011

Spindemider og Grønne lus del. 4. - sponser Nyttedyr.dk



Pladsen var stor indtil der kom blomster og krukker

Nu er der gået ca. 3 uger siden nyttedyrene blev sat ud – og resultatet er at der næsten ingen bladlus er og spindemiderne er begyndt at få kamp til stregen. Men efter 14 dages ferie - var det et noget sørgeligt syn  der mødte en – tomatplanter var der gået svamp i(pga. klister fra lus) en del af grenene, og ikke så mange tomater var tilbage. De 2 agurk planterne var også helt angrebet - næsten vissen, men viser nu tegn på at komme igen – med hjælp fra rovmiderne.

Mit forsøg med net har virket rigtigt godt, men i de 14 dage jeg har været væk har agurkeplantens fange arme fået fat i et net og trukket i det, så det ikke længere dækkede, simpelthen utroligt uheldigt. Så de fleste rovtæger vil jeg tro, er taget på ferie til syden - beklager www.nyttedyr.dk. Hvordan pokker skal man kunne forudse det.
 
Rovmiderne er der stadig og går fornøjet rundt blandt de mange spindemider på agurkeplanterne – så for resten lige en spindemide ræse derudaf på bladet, og var noget forbavset over hvor hurtige de kan bevæger sig når de er i hopla.

Status:
Er blevet lidt vild med ideen om et bredt og stort bio masse i haven
Håber at rovmiderne kan formere sig hurtigere en de gør lige nu, vander om aften så luftfugtigheden kommer op på 90. har 2 måneder tilbage for at får rettet op på det kaos der hersker – så det er spænende om jeg kan nå  det.

Jeg synes det er ok at få noget modstand og ja igen har det været en barsk sæson, hvor jeg ikke kommer ud af det som ren vinder – men for pokker hvor jeg dog har fået prøvet noget i den sæson og viden er blevet større – fik en fantastik start og var langt foran de fleste – blev så ramt af spindemider og lus i store mængder – og  fordi at første modangreb gik helt op i hat og briller, betyder det ikke- at det ikke ville have virket, hvis nyttedyrene bare ikke var stukket af.

Nå men hvis du har fulgt med - er kampen altså ikke slut i nu - 1 og 2 omgang har jeg tabt stort, har været et par gange i gulvet, men håber at jeg kan score lidt her de næste omgange og til sidst slå dem ud :-)

12 juli 2011

Spindemider og Grønne lus forsøg 3. - sponser Nyttedyr.dk

Startede i maj med at få udsat 500 stk rovtæger fra nyttedyr.dk og det virkede som en rigtig god plan imod skadedyrene da de har en god smag for begge skadedyr. De gik så på vingerne og fløj ud af oven vinduerne - selv om de burde have fortrækket at blive i drivhuset med alle de lus og spindemider - men sådan gik det ikke.

Så er der bestil rovmider 500 stk. og de er udsat - men kan igen ikke finde en eneste, har gået med forstørrelse glasset siddende inde i øjet som en monokel for at kunne gå bladene hurtigere igennem( virker super med monokel )   og 1 har jeg fundet ud af 500. 
Er virkelig hårdt trængt nu, agurkeplanterne er meget hårdt angrebet  på 10 dage og mange er røget udenfor, der er ca: 20 spindemider pr. blad og 5 - 10 lus og det dør planten af.  Lus angrebet har aftaget meget efter at der ikke bliver vandet med vandkande i bedet og kun bruges drypvanding.

3. hold pluksalat er igen hårdt angrebet af lus - de elsker salat
Jeg er nu meget panisk og har sat net op for alle ovenvinduerne og lamelvinduerne og alle huller er stoppet til, så der er lukket 99 % i drivhuset. Og har spurgt om Nyttedyr.dk ville være med til at finassere mit forsøg nr.3 med rovtæger i "indhegning" og det har de været friske på - super så for vi lidt viden ud om forsøget til drivhusfolket.


Der er idag den 12 Juli . blevet udsat 1000 stk rovtæger og 1000 rovmider i forsøg 3.
Jeg vil løbende tilføje ny tekst/status i kampen mod spindemider og grønne lus hver uge, det bliver super spænende om forsøget lykkes - indtil vidre er luftcirkulationen helt iorden med nettet sat op for vinduerne

En stor tak til nyttedyr.dk

30 juni 2011

Video fra drivhuset sidst i juni

En video der viser fremgangen og modgang i drivhuset, lige nu er der mange besøgende med navne som spindemider og grøn bladlus, i den forbindelse fik jeg at vide der kun var omkring 800 grønne arter  :-) 


 

26 juni 2011

Tomater tidligt del. 4.

Nu er det blevet den 24. Juni og hvordan er det så gået med projektet "tidlige tomater" fra start af blev de tidlige tomat spirer vandet fra oven og rådnede op - og det blev ikke en for god start.

Gemeni F1: denne blev købt i en god størrelse og har været super i vækst og stabil, har givet snart 10 tomater og ja den smager ikke af så meget men var tidlig.

·    Sungold :  min egne såede var hurtig fremme og satte blomster tidligt, men var ikke glad for den omplantning i det nye bed - da den var godt i gang med at gro. Kommer stille og roligt men ikke så mange tomater på
     Evita F1: denne plante er også købt og det er en super tomat - små super søde cherrytomater- med mange tomater og de første  røde smager - som slik. 

·     Gardeners Delight: en god sherry tomat,  den er ikke kommet så langt kun blomster og har prøvet at sætte nogle udenfor, men det har ikke været nogen succes
    
     Sweet million har overrasket mig en del - den har udviklet sig nærmest til et træ, er en noget mærkelig plante og bruger alt krudtet  til bladvækst. ikke så mange tomater. men den kommer måske
          Elin også en god tidlig, solid tomat, men ingen smag i nu, men har været stabil i vækst
Har hørt om han og hun blomster - så det her må da være en han tomat ? med den store næse

 

    Nu har det jo været mit rigtige første tomat år og forventningerne var store, men det ser ud til at den omplantning midt i deres vækst ikke var det bedste at finde på :-).  Kan se at nogle af planterne bestemt ikke har været glade for det og gik helt i stå. Men med    det varme forårs vejr vi har haft i år, har det været nemt og det kan også ses på planternes størrelse.
      Nu er der juli,august,september tilbage- så der kan ske meget i nu, med væksten .
   



23 juni 2011

Rovtæger mod spindemider og lus del.2

Fik jo rovtæger ca: 500 stk og det så rigtigt godt ud, med at være på forkant med skadedyrs udviklingen i drivhuset. Nu er der gået 3 uger og mit "fine" drivhus er fyldt med spindemider og bladlus, samt en hel del små fluer, vi er rigtig mange nu i drivhuset - for mange!

Har snakket med nyttedyr.dk og fik at vide at rovtæger normalt bliver hvor der er mad og ikke bare lige sådan stikker af op gennem oven vinduet, men indtil videre har jeg ikke fundet en eneste rovtæge i hele drivhuset og der var masser af mad(spindemider og lus) til dem da de ankom. Har spurgt angående net til oven vinduet - men han mener ikke at det virker særligt godt - så ødelægges udluftningen i drivhuset pga. det skal være meget fintmasket.

Så nu skal der bestilles rovmider imod spindemiderne - så må vi se om de stikker af også, selvom de ikke kan flyve - det er jo ferie tid :-) Har fundet en del pupper og larver fra mariehøns og de er blevet sluppet løs - så må vi se om der kommer mariehøns ud af pupperne - men de skulle helt sikkert stikke af på et tidspunkt, man har opgivet dem i nyttedyr.dk af samme grund. Mariehøns larverne tror jeg, er ved  puppe sig - for de falder hele tiden i søvn - selvom jeg blidt puffer dem hen mod bladlusene :-) og råber "så vågn dog op"


De har mange farver - dem jeg har fundet er svagt brune og med lidt lyse pletter

14 juni 2011

Drivhuset 10. Juni et lille hurtigt kig



De første røde tomater og 10 agurker er kommet og nu kommer det nok i en lind strøm

Ja lige nu er der lidt billeder herfra, kommer med en video senere om tidlig tomater.
For alt er langt fra gået godt :-)   sådan er det jo

12 juni 2011

Spindemider fra Netto

En hel og god historie om spindemider - ikke fra mig selv
kilde: havenyt.dk

14  dec.
Jeg købte for 8–10 år siden et lille citrontræ i Irma som efterhånden er blevet 130cm højt og rigtig flot. Vi er nærmest selvforsynende med citroner, der er altid 10–20 cirtroner på træet. Om sommeren står det på den sydvendte terrasse og om vinteren indendørs i stuetemperatur og ud for en sydvendt havedør. Det får altid rigeligt med vand. Må endelig ikke tørre ud. Blot let udtørring gør, at de små ny citroner falder af.

Jeg giver almindelig Substral gødning året rundt og ompotter hvert forår. – Denne sommer købte jeg og min nabo begge et citrontræ i Netto. Først troede jeg, at det var en anden art, fordi citronerne var grovere/mindre glatte og bladene lysere. Men først for et par uger siden blev jeg klar over at det var angrebet af spindemider. Det har desværre smittet mit flotte gamle citrontræ. Jeg har prøvet ryge-metoden og satte i den anledning begge træer ud på terrassen med plastiksæk over.

Desværre blev det frostvejr den aften. Alligevel overlevede spindemiderne fint, både røg og frost. Jeg har kasseret Netto-træet, men prøver at redde mit gamle irma-træ, som jeg har klippet ned til kvart størrelse, da frosten ødelagde de fleste blade. De meget levende mider har jeg idag sprayet med Bayers insektsæbe. Det tog ½ time og skal gentages hver uge. – Håber at jeg redder mit træ og ser godt efter inden jeg en anden gang køber planter. (Ja, min nabos træ fra Netto havde også spindemider!).

11 maj.
Jeg har nu sprayet mit engang så flotte citrontræ hver 2. uge siden 14/12–08 med Bayers insekt-sæbe. Både forsiden og bagsiden af samtlige blade samt citroner og stammen.
Selvom træet ser nogenlunde ud, efter jeg klippede det ned og sætter ny blade og blomster, viser det sig, at spindemiderne er simpelthen ikke til at udrydde. Jeg har løbende testet træet v.h.a. et stykke tape som klistres på et blad, stammen eller en citron og derefter fjernes tapen og placeres på et objektglas, hvorefter jeg kigger på præparatet i mit mikroskop (jeg er dyrlæge). Og der er stadig et hav af spindemider, selvom de ikke kan ses med det blotte øje. Jeg har også lavet et præparat fra gulvet, hvor træet har stået. Her er der også spindemider og æg fra disse! I et helt andet rum var der pludselig spindemider i en julerose. Vi må ha' slæbt dem med under vores Mao-sko! – Jeg håbede, at det ville hjælpe at stille træet ud på terrassen med det resultat, at der nu også kom spindemider i mine overvintrede krydderurter!

Mit råd til alle der har spindemider: smid alle planter ud, vask gulve og gardiner og start forfra. – Jeg selv har skuret min terrasse og venter et par uger før jeg køber ny planter til terrassen

07 juni 2011

Spindemider på hjernen

Spindemider jo mere man læser om dem, jo mere bliver man fascineret over disse, man læser om de ufattelig resurser der bruges for at holde dem nede eller i skak. Om de store skader de forvolder for frugt avlere og de forsøg der gøres for at finde nøglen til holde dem under kontrol.  Synes der mangler nogle hele historie om, de kampe der forgår i folks drivhuse – havestuer, her er i hvert fald mit bidrag
 
Min historie.
Som spritny drivhus ejer i juli måned 2010 var alt jo fryd og gammen, indtil jeg fik besøg af disse hardcore insekter i juli/august, der nok ved hvor skabet skal stå. De har deres helt egen dagsorden og de er fuldstændig ligeglad med, at du lige så grøn i drivhus faget og dejlig naiv som en nyfødt. Her går man rundt, som ny drivhus ejer og fløjter ’er du dus med himlens fugle og skovens grønne træ’ – men det gider de altså ikke lige at hører på, og bringer hurtigt dit sind til ren rå Metallica stemning. 
Du starter med at se dine agurkeplanter få lidt lyse pletter, og samvittigheden banker på og minder dig om du ikke lige fik vandet ordentlig i sidste uge eller var det 2 gange – nå ja, det går jo nok.
 14 dage senere, de pletter ser altså ud til at være noget, der ikke bare lige går væk igen. Ind og se i bøger artikler m.m og kunne det måske være skimmel/svamp…..hmmm Ja måske eller overgødning, men nu står der også noget om spindemider og det lyder bestemt ikke rart  – men der er jo ikke noget spind - pyha.

7 dage senere nu er den helt gal, ind og læse igen, frem med lup skriver til havenyt.dk, svar fra Anja Havenyt – det er løgn. Pokkers jeg har fået spindemider – vild panik, ud og købe insektsæbe give agurkeplaneten en ordentlig dosis og vent en uge med at give igen.
8 dage senere Ups insektsæbe, det kunne planten heller ikke så godt lide, er gået helt i stå med væksten, nå men klipper de værste blade af ifølge vejledning fra litteraturen – så kommer de nok igen. 10 dage senere, nu er de nok døde alle spindemiderne, frem med luppen – nej de er overhovedet ikke døde - synes der er mange, mange flere nu ? Helt ærligt hvad har de gang i, skal de NUKES eller hvad!

De burde da for længst have knaldet døren i, og forladt stedet, med al den sæbe de vader rundt i, men næh nej de slæber sig rundt på bladet og griner smørret grrrrr. Okay skal det være på den måde, så skal i få kamp til stregen. Prøver at opstøve viden om emnet og læser om gifte der burde kunne slå dem ihjel, men så er det ikke sikkert at planten overlever, og agurkerne må ikke spises og hele drivhuse bliver fyldt med gift. Øh hvad står der også  lige her… at hvis den her super gift ikke virker, så brug lige også den her bagefter, så skulle de næsten helt sikkert dø.
 Helt ærligt - jeg står jo overfor spindemider der er iført super anti toxin dragter, de kan tåle næsten hvad som helst – her troede jeg det var mig der bestemte i mit nye og flotte drivhus – men det er det ikke!.
 Nå men som det ser ud nu, sidst  i august måned forsætter jeg med sæben – nogen skriver jo,  at det nok skal  hjælpe. Sidst i september måned,  nu står der bare kun en stilk tilbage og nogle nye blade der er ved at folde sig ud, men der er stadig spindemider, ufatteligt - I vandt! I er godt nok super seje, stædig og helt klart til Metallica musik.   
Men næste år er jeg klar til ny svingom, med denne gang , vil jeg bestemme hvornår dansen er slut!

Og ja nu er de der igen og dansen er begyndt

01 juni 2011

Rovtæger mod spindemider og lus m.m

Fik lige fat i en tråd der handler om Spindemider og her skulle rovtæger være et rigtig godt nyttedyr. Fordelen ved dette dyr er at det har en bred smag for andre skadedyr som lus og trips og derfor ikke så hurtigt skulle gå til i drivhuse pga. sult. Og da jeg ikke kan finde ud af hvad for skadedyr jeg har - er de blevet valgt.

De skulle også være noget sejere i det og så kan de flyve rundt og finde mad selv. Rådet skulle være fra en Drivhusgartner og Anja Havenyt har prøvet med held i en sæson - så ville lige prøve selv, da jeg bruger gule limplader forneden på agurkeplanten. Rovmiderne ville ikke kunne sprede sig,rovtægerne formere sig dog ikke nær så hurtig som rovmider, så de skal sætte tidligt ud på sæsonen så de kan følge med spindemiderne super hurtige formering og de skal heller ikke have så høj fugtighed som rovmider derfor er de noget nemmere at have.

Men er man hårdt angrebet af spindemider - er rovmider og høj luftfugtighed - det helt rigtig valg.

Har prøvet og se om jeg har kunnet spotte nogle spindemider i maj måned, men det er mærkeligt nok ikke lykkes i nu, min Vin er angrebet af et eller andet - der ligger klare runde æg under bladene. Men kan ikke finde dyret og de 2 indkøbte agurker fra Ringsted planteskole er angrebet af et eller andet, for de mistrives i den grad - men kan ikke finde synderen håber at mine nye venner har bedre øjne og smag :-)

Jeg har bestilt en portion rovtæger fra nyttedyr.dk, og de er så store så man sagens kan se dem med det blotte øje når de bliver sat ud - og inden man ser sig om sidder de i ens hår :-)., ja tænk man bliver helt venligsindet over for det kravl, endelig ikke noget med at klappe sig i hovedet - de kræ kunne jo blive slået ihjel :-)
linke til emnet



31 maj 2011

Godt og skidt med et Pavilon 14 m2. helios drivhus i 10 måneder.

Se video   - evaluering af drivhuset i maj 2011  H34 styrker og svagheder, prøver at komme hele vejen rundt.


20 maj 2011

Hvordan går det så nu i drivhuset 19 maj 2011.

Har lige lavet en ny ny video der viser hvor langt væksterne er kommet og alt det andet :-) så bloggen  er up to date,  håber du synes det er godt nok lavet, lyd kvalitet er ikke for god udendørs pga. manglende mikrofon  - men det bliver jo jul igen og så må vi se om den ligger under juletræet:-)


Synes du jeg skulle tage nogle emner op, så skriv endelig eller lidt konstruktiv kritik er osse velkommen, jeg ved godt at der er et par små fejl i video'en   -  christian@svanehoej.dk





Indretning af drivhus der gik agurk



Nu gik jeg lige rundt og synes at det var super dejligt med sten i bunden af hele drivhuset, har godt nok læst og fået på skrevet at det ikke gik med at dyrke i beholdere med tomater. Mener selv jeg var godt kørerende i alle mine forskellige forsøg, men det ser forfærdeligt ud med alle de beholdere og Ole Hansen Kasser, kapilærkasser og plastspande og hvad ved jeg over det hele. Hele ide’en med et hyggeligt drivhus er gået af fløjten og ens hjerne bestiller ikke andet end at frasortere alle de indtryk der ikke er relevante, så den kører på højtryk i stedet for at slappe af. Se evt. video på indslaget før der viser drivhuset før.


 
 Mit projekt er kørt af sporet må jeg bare indrømme, må tilbage til udgangspunktet  som var et hyggeligt og dejligt drivhus. Har valgt at lave et lille højbed langs siden af drivhuset, som giver al den jord tomaterne skal bruge og først og fremmest giver ro i sind og hjerne, når man træder ind i drivhuset. Jeg har været imod at dyrke direkte i jord pga.sygdom m.m, men har også læst at folk har brugt det i en menneskealder uden problemer – derfor  prøver jeg nu det. Når regnskabet gøres op har jeg mistet 2 planter i drivhuset og fået mere benplads - men til gengæld fået ro på! 


Regler.
Som udgangspunkt må man max. have 3 farver  der dominere – så hjernen kan slappe af, bunden af sten (grå) stellet i drivhuset (grøn) og jorden (brun).
Store flader hjælper også til ro i billedet og med et højbed i fuld længde vil det kunne gøre sig, ydermere kan man sætte sig på kanten af bedet.

Så må alle mine beholder og andre forsøg komme udenfor og stå lidt gemt væk Min slappe stol er taget i brug igen, denne gang med luksus puder :-) - så man sidder ultimativ godt og blødt, nu er der kommet strøm så man kan sidde med den bærebare og være på nettet i de hyggelige aftenstunder med alle mulig dufte og en subtropisk stemning - det er altså noget der rykker.


Bedet er isoleret med en 21 mm vandfast krydsfiner med bassin folie, så jorden ikke optager kulden fra stenene, har lige mærket på krydsfineren og det fungere perfekt, mod kulden fra stenene. Og nu er fugtigheden steget betragteligt pga. den store overflade i bedet - og det er bare rigtig  godt.


Rent optisk bliver drivhuset en del større, da øjet kan måle længden af drivhuset bedre ellers er det bare optisk bedrag :-). Der er brugt 400 liter heste møg, 800 liter muldjord og 22 plantesække =1100 liter , bedet er 4,3 meter langt og 1 meter bredt.  Samt 3 smertestillende piller til ryggen :-)

19 maj 2011

Agurke tid først i maj


Så er de første agurker dukket op på planterne,skole agurker der bare skal vokse sig store og sprød, sidste års høst startede med 3 bløde agurker  Kat.4 og så blev de efterfølgende fantastiske. De eksploderede næsten i munden – så meget power var der i dem, har aldrig prøvet noget lignede det ultimative var opnået. Så sluttede det også efter 3 uger – spindemiderne var ankommet. Vi havde ellers købt sylte glas i lange baner, så vi kunne have dem hele vinteren – ren griner.
Nå men i år er alle sejl sat til for at komme længere en 3 uger med agurker, der er sået 3 gange – da kun en overlevede i første sånings forsøg og 2 gange siden – med nogle frilands sorter. Håber de kan klare mosten – men de vokser godt nok hurtigt lige nu, er meget forbavset i forhold til første såning i marts.

Se video.
Der er tilført heste gødning  i bunden– så de har noget at leve af, ved dog ikke om det er for meget gødning, nu må vi se om en måneds tid. Der er lavet 12 agurkeplanter så de kan skiftes ud under et angreb – der nok skal komme, er klar til at bestille rovmider eller rovtæger til at slå angrebet ned.  Men allerede nu har jeg problemer med at hold fugtigheden oppe i drivhuset - må finde en løsning med vand dyser.

Plantning
To Kapilær kasser skal bruges i år til agurker 4 stk i alt og 5 stk  20L spande med 3 liter reserve vand i bunden, samt lidt(1o stk) planter i reserve udenfor, så skulle forsøget være dækket ind. Automatisk vanding er også kommet på programmet så der ikke sker mindre tørkeskader samt ekstra autogødning. Mener selv jeg har taget højde for det meste i år – nu må vi bare se hvad der lykkes.
Allerede nu ser jeg efter spindemider under bladene på de købte agurker, men har ikke set nogle, men de er i drivhuset hvor de har overvinteret fra sidste år. Og med en temperatur på 28 grader om dagen udvikler de sig  hurtigt.  
Ved alle planter er der Tagetes,basilikum, koriander (sativum) så her skulle dette råd også være sat i værk. Har prøvet at lugte til stor dusk koriander og det lugtede meget grimt, gik lige rundt og tænkte over det og skulle så lige prøve igen,  med et ordentligt snus. Ved ikke helt hvad der helt gik galt men det var så kraftigt  at jeg blev helt dårlig - kvalme, kan godt forstår at spindemider ikke kan fordrage den plante. Lugten sad i næsen resten af dagen – føj da, kan anbefale den  stærkt imod spindemider.

Resultatet.
Hvordan er så en god agurk- jaaa meninger er mange, men her vil jeg beskrive de kategorier jeg selv har mødt til dato med lidt ord. Nr.1 har jeg aldrig selv mødt før jeg plukkede mine egne, om jeg kan lave dem igen tror jeg faktisk  ikke. Men det var lidt af en øjenåbner at de kunne blive sådan, og det er fantastisk at få lov til at opleve det. Fik nogle af naboens agurker og de var kat.2 – og de var som dem jeg kendte, men ikke i nærheden af kat .1

Kategori.
4. Meget kedelig lidt slatten og efter 3-4 dage er de helt  gummi agtig.
3. God fasthed i i kødet –smager ikke af noget men holder sig godt (netto’s)
2. Fasthed i kødet og med lidt smag  holder godt også efter en uge.
1. Fasthed i kødet  lidt smag, eksplodere i munden også efter en uge

Hvis beskrivelsen er hvordan man bruger dem er det lidt sådan her.

4. lægger på pålæg og ikke for tykke skiver
3. lægger på pålæg og et stykke med til børnene
2 lægger på alt pålæg og stor stykke med til børnene
1. lægger på alt pålæg og en halv agurk med til børnene og så spiser vi og børnene af dem hele dagen igennem – lidt ligesom om kroppen bare ikke kan få nok ?

Ja det er min egen selvopfundet kategorisering for at få en fælles forståelse af ordet ”god agurk”.  Og nu må vi så se hvor jeg selv kommer til at ligge i år.


05 maj 2011

Vand og el i drivhuset









Jaa lige i starten synes man det er lidt luksus, men når man har vandet med den 15 kande vand. kan man godt se fidusen i at kunne have vand tæt på drivhuset og gerne inde i. Så der er blevet gravet plex slange ned og el samt, fået tilsluttet det - og det er ren luksus at skulle undvære slanger og ledninger over græsplænen. Datterens krav om at få vand i uanede mængder til hendes madlavning i sandkassen, kan indfries med et snuptag nu.

Så kan hun jo også få øget sin produktion af kager,supper og sublime 6 retters menu'er - der alle starter med noget med Sand....

Men vand i drivhuset er jo ikke bare..., så der er blevet lavet et T-stykke på midten, så i den ene ende er der til vandings anlæg og i den anden(ved skydedøren) er der lavet til aftapning og kobling, så skulle det hele være dækket. nu kan der evt. monteres lys i loftet og blæser. Man skulle jo nødig gå ned på udstyr :-)







Så forresten blæseren i Willab garden forretning, den der skal sidde i loftet og den var enorm - virkelig noget der kunne flytte luft. Nå men det bliver en senere projekt - lige nu nydes denne forbedring og ja må jo lige skrive det   Gør det.





27 april 2011

Sommer i april

Børnene fik chokolade og vi fik jo også en slags påske æg
Så kom varmen på fuld drøn, selv ved middelhavet var det køligere, så det var jo dejligt at man var hjemme og ikke stod på ski. Tiden er blevet brugt med at få alle krukkerne og det hele  ud i haven, så der bliver plads til tomater og grønsager. Man bliver godt nok lidt træt af alle de kilo jord/krukker der skal frem og tilbage, men super godt når det er gjort.  Der er blevet brugt 22 plantesække og en del hestemøg i krukkerne.Drivhuset skulle også være i orden  nu - til tidlig  dyrkning af tomater, og indtil videre tegner alt sig lyst.

Vejret ser ud til at tage en drastisk drejning sidst på ugen og håber ikke der komme nattefrost, for så skal det hele ind igen, men der ligger noget derude og lurer.

gælder for vestsjælland




Video - viser hvor langt væksterne er nået pga. tidlig start i drivhuset.er klar over at der er sidelæns billeder i. det er for at strække nakkemusklerne :-)













25 april 2011

Tidlig tomater del.4 - Den 16 april.

Ja kunne jo slet ikke vente og fik min søde grønthandler til at tage lidt tomatplanter hjem, og nøje hvor er de flotte. her kan du jo lige se hvordan det er gået i forhold til de andre hjemmesået. Nu er der kommet lys og det giver endelig en god vækst til de små tomatplanter, jeg er blevet stædig og forsætter med at have spirer under lysstofrørene lidt i nu selvom der ingen vækst har været - har tilsyneladende ramt et lysspektre som ingen effekt har på tomater men fin effekt på pelargonier :-)
Som billedet viser er de meget større dem der er indkøbt.

Ny indkøbt tomater - de er bare store







 
Rent økonomisk har det kostet en mindre formue og tid at få de spirer op pr. plante, men til gengæld
er det jo så mine egen og det er vist her alt glæden skal ligge.
købte så lige en ny Sungold Orange der er kommet venter spændt om den kan slå mine egne Sungold i smag.


Video 16 april. : Nu vokser det bare stærkt det hele og se lige.

12 april 2011

Anmeldelse af drivhus over 10 kvm.


Inden farven viger fra dine kinder, må jeg sige at det faktisk er meget meget nemt at få en tilladelse, især med internettet som hjælp. Du skal ikke fravige at gå op i størrelse pga. den her formalitet der bare skal overstås med de gældende regler.
 
 
1.     Skaf en tegning over dit drivhus eller et næste magen til fra firmaet(de har det i pdf format – skriv til dem, hvis det ikke ligger på deres hjemmeside), er der et billed så brug det også - eller bare det.
2.    
          Gå ind på din kommunes hjemmeside og vælg kommunekort og matrikelkort, vælg din adresse og klip/kopier det over i Word/paint eller hvad du har lyst til. Tegn hvor drivhuset skal stå og beskrivelse af størrelse og materiale valg.

.          Tag højde for skel og taghøjde  BYGGEREGLER
       Husk når der står 2,5 meter fra skel,  er det fra spærret af - hvis det er så højt.

4.      Send tegning og placering ind via mail til kommunen/byggesag/teknisk forvaltning

5.      Vent 14 dage og ring lige og hør om der er noget i vejen med placeringen, hvis du ikke har hørt noget
6.      Betal ca. 1100.- ved kasse 1. :-.) og tilladelsen er i hus og sat ind på kortet.

Hvis du synes bygge reglerne skal stå her så skriv lige.

11 april 2011

Lav dit eget drivhus billigt billigt


Ja det kan være et stort projekt at gå i gang med, men det kan lade sig gøre hvis man har lidt tid til det, her er fokus på at gøre det selv, hurtigt, billigt og ikke om det er pænt eller korret lavet. Og så er det spænende at gøre sig de erfaringer undervejs, om størrelse nu er i orden eller hvordan træet opføre sig. Og om det kan klare sig i vind og vejr. Du bliver nok nød til at rette lidt på det, hist og her – det er også lidt spænende at ligge i stormen og holde fast på det hele :-)   så bare gå i gang!

På nettet er der en del, der kan vise deres fine resultater frem med stolthed, og de er virkelig smukke og nogle mindre – men så har du til gengæld selv lavet det. ”det er ikke kønt, men det dæleme dolme solidt”


Tegning:

Først kan du jo tegne huset og hvordan det skal se ud, og det skal være med saddel tag eller et skråt tag – som er noget enklere at lave. Du kan også tage de tegninger der faktisk er på drivhuse og så bruge dem som skabelon for dit eget.  Bare husk en ordentlig størrelse, nu når du går i gang med projektet – det bliver meget hurtigt fyldt op med planter og en god tag højde, så du får noget luft, ordentlig volumen er alfa. Hellere for stort en for lille!
 

Materialer:
Her skal det være billigt, så det bliver almindelig fyr træ fra trælasten, skulle jeg selv lave projektet ville jeg bruge de dimissioner gange 2 i forhold til de tegninger til metal -  til bund og sider samt bruge store vinkel/sko beslag til samlinger i taget. Selve spærret skulle være et helt stykke limtræ pga. træet arbejder og der er stor belastning ved sne tryk. Hvor tyk træet skulle være til taget, ville afhænge om jeg skulle bruge, plast eller glas. Med plast er det meget nemmere, da vægten ikke er stor i taget som med glas. Her ville jeg bruge alm. solide lægter, men skulle det være i glas – ville jeg helt klart lave det med saddeltag – så belastningen ikke bliver for stor i bredden. Om vinteren er trykket rigtigt rigtigt stort, når sneen lægger sig husk min. 30 graders hældning.

Behandling:
Træet vil meget hurtig blive angrebet af svamp, hvis det ikke får en eller anden for behandling, man kan få god træbeskyttelse der rækker langt. Du kan jo også male det med det nye maling der skulle kunne klare 10 år, det skal i hvert fald være en kvalitets maling, da det er et stort arbejde at få det hele malet. Du kan også bruge linolie, som påføres bedst ved ca : 20 grader og træet skal have en let slibning og nyt ca: hvert 5-7 år. Så får du til gengæld træet frem  - kvaliteten af det billige træ er jo ikke for godt, derfor skal det passes rigtig godt. 

Hvis det var mig :ville jeg købe en billig plast tagrende(jem og fix) med ender og hælde, træbeskyttelse ned i og så dyppe alle lægterne ned i.  

Plast:
Nu skal det være billigt, så i starten kunne du jo starte med at skaffe en rulle plast, oppe fra trælasten og bruge det som start, hæft det på og brug klemmelister til at sætte uden på, så skaf plast/ glas til taget næste år eller glas til siderne eller hvordan du nu synes det er bedst. Så er du i gang og som man kan se i Bonderøven på DR2. beholder han stadig sit eget hjemme lavet drivhus med plast :-) selvom han har lavet et nyt med glas.

Husk at bruge stivere i hvert hjørne som du kan se på tegninger og på billeder, det er dem der stiver hele konstruktionen af (super super vigtig) ellers står det og sejler (er prøvet)
Vinter: sne og regn er meget tungt hvis det får lov til at ligge, eller laver ”baljer” i plasten, så enten skal der være godt skrående tag ellers bør du tage plasten af til vinteren. Så det hele ikke braser sammen (er prøvet) :-)
Til sidst vil jeg bare sige at det er rigtigt festligt at gå i gang og se ens værk blive til noget, og ja måske braser det lidt sammen, bliver lidt skævt, men du får en oplevelse og god læring – og stoltheden når du ser på værket er solid. Selvom mit eget forsøg var lidt ugennemtænkt og smækket op på nogle timer, gav det mange sjove/frostrende/lærerige oplevelser undervejs :-)  så GØR DET.
 
Når nu min dronning kan stå i sådan et, kan det ikke være helt skidt