Kanalplader – holder de på varmen i marts måned ?


Ny knop der er frostsprængt på Hortensia
Overvintrede planter såsom, hortensia var der kommet fine knopper på inde i drivhuset, men så fik de lige lidt frost – ups -  så var vi tilbage til status quo. Det dutter altså ikke, var blevet advaret på havenyt.dk om at planterne gik for tidligt i gang hvis man ikke holdt temperaturen nede i drivhuset, så nu ville jeg se, hvordan det gik med at holde drivhuset frost frit i slutning af marts måned. 

Det ser ud til at virke rigtig rigtig godt med kanalpladerne (10 mm), de holder rigtig godt på varmen. Den sidste måned har der været 20 - 25 grader med åbne skydedøre, når solen tager rigtig fat. Lige nu har jeg prøvet at holde det frost frit om natten, med en billig varme blæser til 69.-kr.  2000 watt, og det er gået forrygende godt med et par finindstillinger undervejs, selvom blæseren ikke har den store blæse kraft. Det er kun i nattetimerne at den kører, når temperaturen kommer ned på under minus 1-3 grader uden for, så starter den med at holde drivhuset på +2 grad.
 
Pelargonier
Så er startet lidt stille op med at sætte planter (pelargonier m.m ) ud – synes dog at krukkerne er meget kolde i bunden (står ikke på gulvet) - samt plast potter, selv midt på dagen. Så det er nok her begrænsningen ligger, for hvor hurtigt planterne udvikler sig under de forhold.
Næste tiltag er at sætte vandunke ind i drivhuset og se om det kan give nogle ekstra plus grader om natten. Som jeg har fået at vide før, er det massen - der afgør hvor varmt der kan holdes om natten. Så det er nok et anseligt antal dunke man skal op på før der opnås en god virkning. 
Hosta



Kommentarer

  1. Vanddunke??? Med varmt vand...??? Den har jeg da aldrig hørt før, håber du uddyber en smule, når du når et resultat. :o)

    SvarSlet
  2. Meningen var jo at vandet i dunkene skulle blive varmt i løbet af dagen, og så langsomt afgives om natten - i teorien

    SvarSlet
  3. Det er jo en kendt teori og den virker. Det er også årsagen til at det er fordelagtigt med stengulv i drivhuse.

    SvarSlet
  4. Stillede vandunke 30 stk overalt i drivhuset på 10 liter samt en vendbeholder på 200 liter- det så forfærdeligt ud, Og det gav ingenting - tror at volumen er for stor i drivhuset og jeg blev led og ked af synet :- (. Skal op i en helt anden liga - hvis det skal give noget.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Tomater tidligt

Tomat erfaringer af Camilla Plum

Mos og alger på fliser og belægning